Kundeservicemedarbejder
Kvalifikationer og profil
Vi forestiller os, at du kan lide at tale med mennesker og trives i en hverdag med mange forskellige kundehenvendelser. Du er hjælpsom, tålmodig og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser.
For os er det vigtigere, at du har lyst til at lære og udvikle dig, end at du kan alt fra starten. Har du interesse for kundeservice, IT og digitale produkter, tror vi, at du vil passe godt ind hos os.
Derudover tænker vi, at du:
Har IT-kompetencer over middel og kan forklare tekniske ting på en enkel måde
Er serviceminded og løsningsorienteret
Trives med telefonisk kundekontakt
Er tålmodig og hjælpsom over for kunder med forskellige behov
Gerne kan begå dig på andre skandinaviske sprog, men dette er ikke et krav
Arbejdsopgaver
I vores lyse og åbne kontormiljø i Aarhus bliver du en del af et kundeserviceteam på 18 kolleger. Sammen hjælper vi kunder med at få mest muligt ud af deres billeder og fotoprodukter.
Som kundeservicemedarbejder bliver din vigtigste opgave at sikre, at kunderne får den bedst mulige oplevelse, når de kontakter os via telefon, e-mail eller sociale medier.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
Vejlede om oprettelse af fotobøger, designvalg og fotolagring
Guide kunder step-by-step gennem vores fotoprogram
Besvare spørgsmål om leveringstid, ordrestatus og materialevalg
Hjælpe kunder med at importere billeder fra telefon til computer
Rådgive om CEWE's forskellige billedprodukter og løsninger
Vi tilbyder
Hos CEWE får du en stilling, som kan tilpasses dine behov. Hvis du starter på studie efter dit sabbatår, kan vi justere dit timetal, så jobbet fortsat passer ind i din hverdag.
Derudover tilbyder vi:
Stor frihed til at finde de bedste løsninger for kunden
Fokus på kundetilfredshed frem for individuelle produktivitetsmål
Et stærkt socialt og fagligt fællesskab med engagerede kolleger
Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og deler succeserne
Mulighed for at kombinere kundeservice med andre studierelevante opgaver
Gode rabatter på alle CEWE's fotoprodukter
Frokostordning
Sociale arrangementer og fælles aktiviteter
Grundig oplæring og løbende udvikling
Har vi vakt din interesse?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Arne Christensen på telefon 60 28 69 20.
Vi holder samtaler løbende og forventer opstart og oplæring i august.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Siden 1961 har CEWE stået for innovation, kreativitet og fotoprodukter af høj kvalitet, der inspirerer mennesker i hele Europa. Mere end 3.100 medarbejdere skaber et arbejdsmiljø præget af teamånd, åbenhed og mangfoldighed. Uanset om det er inden for produktion, teknologi eller vores centrale afdelinger, arbejder vi sammen om at udvikle produkter, der bevarer minder, herunder CEWE FOTOBOG, vægkunst, kalendere og mange andre fotogaver. Hos CEWE kan du forvente et inspirerende og anerkendende miljø, hvor du kan bidrage med dine ideer og aktivt være med til at forme fremtiden inden for fotofremstilling.
Er du klar til at tage det næste skridt? Vi glæder os til at høre din historie.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtiden sammen med os.
Informationen
8230 Åbyhøj
Denmark
|
Beschäftigungsart:
permanent
|